2019-10-02



Weekenden 5. -6. oktober er der igen  Kunstspor  rundt på Djursland!

Mit værksted er også åbent for besøg, 
og jeg glæder mig meget til at vise Jer, hvad jeg er i gang med!

BEMÆRK !
Om lørdagen kan jeg - ligesom sidste år -  først være til stede fra kl. 12.30!
 Værkstedet er åbent fra kl 10 som annonceret, 
og der er nogen til at vise rundt, indtil jeg dukker op.


 


2019-08-03



Værkstedsmiljø..!   De 3 musikere Marius Ungureanu, Rebecca Ryan Thomsen og Karoline Skriver holder koncert i min have i morgen 4. august kl. 16.

Lige nu holder de kaffepause....

Det lyder vildt og skønt når de spiller!

Hvis man vil læse mere om dem så kik her



2019-07-21



    Det er de blå farvers tid...   I årevis har jeg glædet mig til, at de blå farver skulle komme ind i mit maleri.
Nu er de her...

Og til alle Jer der har spurgt på malerier i de sidste måneder - 
der er snart nye malerier at se igen! - Også i andre farver end blå!

2019-07-15

Ved en fejl er der på Kultunaut sat denne hjemmesideadresse på linket til koncerten i The Garden Studio med Niels Vincentz og Lil Lacy.

Koncerten er nu på onsdag 17.7 kl. 15 

for mere info og billetkøb gå i stedet til: thegardenstudio.dk


Kommer Du til koncert, så kom en time før når haven åbner kl. 14, og se skulpturudstilling rundt ad havens gange og hemmelige stier! Se maleriudstillinger og sære installationer i galleri, værksteder og hønsehus! Og nyd også havens cafe! Her er The, kaffe, hjemmebagt kage, vin og øl.

Billeder fra udstillingerne kan ses her: GALLERI


Jeg selv deltager i skulptur festivallen med denne skulptur, der er  lavet for 30 år siden, i en helt anden periode af mit liv:





2019-05-08


Eksperimenter på værkstedet inden sommeråbning af The Garden Studio -
og en hilsen fra forårshaven, mellem haglbygerne..!


2019-02-03



Om en uge kommer min udstilling i Lægefællesskabet på Grenå Sygehus hjem.
Herefter vil fotos af malerierne være at finde på denne blog under "malerier til salg".


Trods frost og kulde aner man forår i det fjerne, og snart går havelågen op for en ny sæson i The Garden Studio.
Der bliver vidunderlige udstillinger, spændende koncerter, børneteater, dans og meget mere...

The Garden Studios egen hjemmeside er i øjeblikket under opbygning.
På siden kan man lige nu læse om årets første event, som finder sted d. 14 februar, og er et samarbejde med SMAG i Ebeltoft:

   VERDENSJAZZ OG VINTERGRYDE

Da haven i The Garden Studio stadig sover vintersøvn, afholdes arrangementet Homåvej 4 i Homå.
Her har lyskunstner Xenia Lassen designet og udsmykket et rum, skabt til meditation og kontemplation, og alene at opholde sig i rummet er en oplevelse.
Således byder arrangementet også på en arkitektonisk og kunstnerisk oplevelse.

Køb billetter på The Garden Studios hjemmeside eller SMAGs hjemmeside, og læs om de legendariske verdensklasse musikere fra Trustrup og New York i pressemeddelelsen.