2014-01-15

VINTER
Det er så koldt at jeg må arbejde på mit alt-for-lille vinterværksted nede i stuehuset.
For at få afstand og space er det nødvendigt af og til at tage malerierne udenfor!

           … Jeg kan mærke at en god periode er på vej!





EFTERÅRET ER GÅET MED TEATER-ARBEJDE PÅ SKOLEN.COM I HOMÅ
Karoline Skriver, skolens musiklærer, har komponeret en vidunderlig opera for skolebørnene over eventyret "Nattergalen" af H.C.Andersen.
Jeg lavede scenografien, ved at bruge kinesiske tusch malerier og kinesiske løver og drager i ler , som børnene har lavet i mine billedkunst timer, op til teater perioden. 

Og alle børnene på "skolen.com" opførte operaen på aller smukkeste vis!


For Karoline og jeg er det et ønske fra hjertet at invitere voksne ind i den eventyrlige og poetiske virkelighed som er børns, - en virkelighed, som - i virkeligheden - tilhører alle mennesker! 

Den virkelige Virkelighed!
 - Et tilhørs forhold som vi mennesker synes at have glemt, med katastrofale følger for os alle.

foto: Cecilie Andersen

foto: Cecilie Andersen

foto: Jakob Vinkler

foto: Jakob Vinkler

2013-07-27

SOMMER PÅ VÆRKSTED OG I HAVE

indadvendt periode - plante i haven, nye strømme i maleriet - prøver at flyde med...
Glæder mig til at vise Jer hvad der kommer ud af det...i sensommeren måske?



Og så er der opslået 2 Workshop:

17415   10-11 august kl 10-16  begge dage  
Kursus for øvede, dvs. kursister , der har deltaget på mine hold tidligere

17416  9-10 november  kl 10-16 begge dag
Åbent kursus

Tilmelding hos FOF
info se www.FOF.dk    FOF Djursland

2013-04-05

Lithografiske tryk


De sidste par uger har jeg lavet lithografiske tryk på trykkeriet Saxum-Litho, under kyndig vejledning - og - i inspirerende samarbejde med - trykker Niels Peitersen.

Rejsen ind i lithografiens verden er kun lige begyndt, og den bliver spændende!

De første 2 resultater kan ses under linket "Papir-arbejder" og koster 2.500,- pr. stk ex. rammer.




2013-04-04

Retrospektiv udstilling i april måned i "Kongernes Jelling"

Udstillingen viser malerier fra de sidste 10 år, og kan ses i museets åbningstid.
www.natmus.dk/besoeg-museerne/kongernes-jelling/











2013-02-04


 
 
INVITATION
 
Gruppeudstilling i Hillerød Kunstforening med
 
Xenia Lassen    Agnete Bertram    Ulla Lundsgart
 
Velkommen til fernisering  TORSDAG 8. februar kl. 19.30
 
Annaborg, Frederiksværksgade 2A, Hillerød
 
se invitation klik her
 
 
 
 



2012-11-09




INVITATION TIL FERNISERING

Du inviteres hermed til fernisering af - og fordrag om mine malerier i
Galleri Clifford SØNDAG den 11. november kl. 14-17

www.Galleri Clifford.dk




2012-10-04

Kunstspor 2012


KUNST SPOR

Åbne værksteder på Djursland

6. & 7. oktober 2012 kl. 11-17


Værkstedet er åbent, men lørdag er jeg der først fra kl. 12.30